
Praktikant - Multimediedesigner
Drømmer du om at kombinere multimediedesign med oplevelser i udlandet? Hos Tid til ro får du ikke bare en praktikplads, men en mulighed for at komme helt tæt på vores rejsemål og skabe content direkte fra lokationer i udlandet.
Hvad kommer du til at lave?
Som praktikant hos os bliver du en vigtig del af arbejdet med at udvikle og styrke vores visuelle udtryk. Du får bl.a. ansvar for:
Produktion af foto- og videomateriale på et af vores rejsemål
Design af grafik og content til sociale medier, nyhedsbreve og kampagner
Layout og optimering af indhold på vores hjemmeside (Travelize / WordPress)
Bidrag til kampagner og nye koncepter
Arbejde med UX og æstetik i vores digitale univers
Hvem er du?
Vi leder efter en praktikant, der:
Er i gang med multimediedesigneruddannelsen og skal i praktik på 4. semester
Har et godt grafisk øje, sans for æstetik og kan kommunikere visuelt
Er god til dansk, både skriftligt og mundtligt
Er nysgerrig, kreativ og klar til at tage ansvar
Kan trives i et miljø, hvor vi rubber neglene og arbejder effektivt
Hvad får du ud af praktikforløbet?
Det her er ikke en praktikplads, hvor du sidder på sidelinjen. Hos os får du:
Minimum én udlandsrejse som en del af dit praktikforløb
Erfaring med at skabe content på rejsemål og arbejde i en anden kultur
Indblik i rejsebranchen og digital markedsføring i praksis
En hverdag hvor tempoet er højt, og idéer hurtigt bliver til virkelighed
Praktisk info
Praktikperiode: Der kan søges hele året.
Lokation: Østergade 19, 5750 Ringe. Kontoret ligger overfor Ringe Station (tog fra Odense to gange i timen og én gang i timen fra Svendborg, motorvej tæt på).
Ulønnet: Praktikken er ulønnet og følger uddannelsens rammer. Rejseomkostninger i forbindelse med tjenesterejser til udlandet dækkes af Tid til ro.
